Menu

Generalforsamling 2014

image
11. april 2014 kl. 23:57
Med stort fremmøde i klubbens nye lokaler blev klubbens generalforsamling 2014 afholdt torsdag d.27. marts... Læs referatet her!

Referat af generalforsamling ? torsdag den 27. marts 2014

kl.  18.00 i klubhuset

 

 

DAGSORDEN

 

1)    Valg af dirigent og referent

2)    Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3)    Forelæggelse og godkendelse af revideret årsrapport (se bilag ? årsrapport)

4)    Forelæggelse og godkendelse af budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent (se bilag ? kontingent).

5)    Behandling af indkomne forslag (se bilag ? vedtægtsændringer)

6)    Valg af bestyrelse, jfr. $ 13 afsnit 4. (se bilag ? bestyrelse)

7)    Valg af 2 suppleanter

8)    Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

9)    Eventuelt

 

 

Ad 1)

 

Formand, Sune Blom, pegede på Jeanne Trier Andersen som referent og Hanne Elm som dirigent. Begge blev valgt.

 

Ad 2)

 

Herefter fremlagde formanden årsberetningen:

 

Det flotte nye klubhus vi i dag er samlet i, står i skærende kontrast til det 2013 som Boldklubben FIX har været igennem. Et helt år uden faste rammer, har stillet store krav til vores forening og medlemmer. Fra dameseniors ophold i Tingbjerg, herreseniors

nomadetilværelse i Gadelandet til vores ungdomsmedlemmers trange kår i Pilesvinget. Alle har lidt under byggeriet, men til trods for dette har klubben ikke blot formået at fastholde medlemmerne, vi har tillige oplevet en støt stigende medlemstilgang. Dette er enormt tilfredsstillende, og der skal lyde en stor tak til alle medlemmer og

frivillige som har affundet sig med de ydmyge kår ...
Belønningen for dette kan vi i dag se for os i det nye flotte klubhus. Det er bestyrelsens håb at det nye klubhus fremover vil fungere som samlingspunkt for alle klubbens medlemmer.

 

I forlængelse af klubhuset er det nærliggende at nævne klubbens engagerede frivillige. Både omkring klubhusbyggeriet, Efterårsmarkedet på Bellahøj, men også I klubbens dagligdag spiller vores frivillige kræfter en enorm rolle. Det er med stor glæde at klubben, i form af Anders Kold Kristensen, i årets løb har modtaget hele 2 priser for sin

frivillige indsats. Det er udover - en stor personlig hæder til Anders - også et bevis på at vi i Boldklubben FIX har skabt en forening, hvor vores frivillige har lyst til at yde en ekstra indsats.

Desværre oplever vi, på samme vis som resten af det danske foreningsliv, et fald

i frivillig arbejdskraft. Det har i mange år været de samme trofaste folk der bidrager - og dem skylder vi en enorm tak.

Samtidig skal dette være en venlig opfordring til at endnu flere frivillige melder sig

under fanerne I fremtiden. Der er brug for jer!

 

Ud over det tydelige arbejde som har foregået på byggepladsen her i Pilesvinget, så har klubbens administrative område ligeledes gennemgået en større arbejdsproces. Nye krav om medlemsregistrering fra DBU har sat vores administration på hårdt arbejde. Det er med stor glæde, at vi kan konstatere at arbejdet nu er udført og vi dermed overholder, de af unionen, udstukket retningslinjer. Dette vil fremover gøre vores administrative opgaver væsentlige nemmere.

Sideløbende med vores administration, har vores dygtige kasserer forsat sit arbejde for at bringe orden i vores økonomi, og herunder særligt vores kontingent og restancer. Dette vil vi høre mere om på et senere tidspunkt i aften.

 

For mit eget vedkommende har mødeaktiviteten i 2013 nået et endnu uset højt niveau. Samarbejdet med vores naboklubber og kommunale forvaltninger har været meget positivt og vi ser frem til at forsætte samarbejdet i 2014, hvor vi også officielt skal indvie klubhuset - og i den forbindelse takke alle de implicerede gennem de mange år projektet har været undervejs. Med klubhusprojektet afviklet ser bestyrelsen nu fremad og en forbedring af klubbens banefaciliteter må være næste store mål.

 

Sportsligt leverer klubbens forsat svingende resultater. På ungdomssiden har jeg undervejs bemærket flotte resultater og det er med stor glæde at opleve en klub som vores kan være med blandt de allerstørst klubber I Danmark. Som de fleste andre fodboldklubber oplever vi desværre et slip i medlemmerne omkring teenageårene. Det er

på dette punkt at klubben i fremtiden skal blive bedre til at fastholde medlemmerne og rekruttere dygtige trænere.

På seniorsiden har vores herresenior i en længere periode befundet sig i en bølgedal efter et par flotte år, resultatmæssigt, deriblandt 2 sæsoner i Københavnerserien. Det er dog glædeligt at vi medlemsmæssigt forsat ser sunde ud på herreseniorsiden og

træningsfremmøde og klubaktiviteter er velbesøgte.

Klubbens damesenior har ligeledes haft en række svære år, hvor træningsfremmøde og tilgang af nye spillere har været begrænset. Det ser dog ud til at kurven er brudt og pt. er afdelingen i markant fremgang.

Afslutningsvis skal klubbens gammelmandsafdeling nævnes. Uden faste træningstider og kampe i Pilesvinget i 2013 har afdelingen ikke fyldt meget i bevidstheden. Med tilgang af en ny og engageret gammel-formand på dagens generalforsamling, håber bestyrelsen at afdelingen vil komme mere frem - og med det nye klubhus er ønsket at alle afdelinger på tværs opnår en større interesse og kendskab til hinandens aktiviteter.

For god ordens skyld må jeg hellere nævne vores håndboldafdeling, der forsat lever. Vi har pt. et enkelt damehold som det seneste halve år ikke har været aktive pga. frafald i truppen. Til gengæld har pigerne været særdeles aktive som frivillige i klubben og vi er forsat meget glade for at have dem hos os.

 

Hermed afslutter jeg beretningen om 2013 og vil I den forbindelse give

ordet videre til mine bestyrelseskollegaer der kunne have lyst til at

supplerer beretningen.

 

Formanden spurgte om, der var nogle fra bestyrelsen, der havde noget at berette/tilføje. Det var der ingen, der havde.

 

Allan Christiansen spurgte om, man kunne tale om en stor medlemsfremgang, når tallet reelt kun var gået fra 584 til nuværende 624?

 

Konklusionen blev, at der er tale om en mindre fremgang ? men til gengæld er der blevet ryddet gevaldigt op i medlemmerne, hvorfor det ?billede? der ses nu  - er mere reelt end tidligere.

 

Ad 3)

 

Klubbens kasserer, Philip Møller, opremsede ganske kort, hvilke arbejder der har været det sidste år.

 

Dernæst forklarede han, at der er ændret regnskabspraksis ? således at vi indtægtsfører det beløb, som vi fakturerer for - i år 548.905,- kr.

 

Kassereren gennemgik herefter regnskabet slavisk ? og klubhuset har været en stor udgift og derfor er indeståendet i banken også faldet en del. Der står 113.225,- kr. i banken.

 

Allan Christiansen henstillede til, at vi igen ændrer regnskabspraksis, således at der kun indtægtsføres det beløb, som reelt kommer ind.

 

Ungdomsformand Peter Noe Poulsen var IKKE enig i dette, da han mener, at der nu er ryddet op i systemet, hvorfor tilgodehavendet ikke vil blive så stort til næste år.

 

Torben Kruse mente heller ikke, at den nuværende regnskabspraksis skal ændres tilbage igen.

 

Ungdomstræner Jeppe Müller spurgte ind til om, det er muligt at få en liste, således at man kan modtage en liste med de børn, der er i restance ? og ja, det vil blive en mulighed senere på året.

 

Kassereren fortalte endvidere, at Kræmmermarkedet har givet et plus på kontoen i form af kr. 68.000,- (frivillige timer)- men til gengæld et minus på kr. 6.800,- for selve teltet (hvor der sælges drikkevarer).

 

Anders Kold Kristensen forklarede, at regnskabet ? i forhold til Kræmmermarkedet ? er ?helt hen i vejret?. Regnskabet er ganske enkelt umuligt at gennemskue.

Ove Thulstrup mente, at vi skal forlange at se samtlige bilag fra Kræmmermarkedet, hvortil Allan Christiansen sagde, at det får man ikke lov til, da det er ?lukket selskab?.

Julie Vandal Stage fra håndboldafdelingen vil prøve at skaffe regnskabet fra Kræmmermarkedet.

 

Thor Brammer Jacobsen ? ungdomstræner - spurgte Anders Kold Kristensen, som gav udtryk for at han ikke længere ville være med i Kræmmermarkedet om, det så betød, at FIX ikke længere er repræsenteret på Kræmmermarkedet? Hvortil svaret blev ? vi er fortsat repræsenteret idet vi leverer ?frivillige timer?.

 

Herefter skulle der stemmes og vedtagelse af regnskabet - regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

 

Ad 4)

 

Kassereren gennemgik budgettet.

 

Herefter gik vi over til at drøfte kontingentnedsættelse for Gamle. Forslaget lød på at gå fra de nuværende kr. 400,- ned til kr. 250,- for medlemmer på 33 år og opefter.

 

Ove Thulstrup mente, at det var vigtigt at få understreget, at kontingentet er kvartalsvis.

 

Herefter blev ordlyden: Bestyrelsen foreslår en kontingentnedsættelse på Gamle til kr. 250,- kvartalsvis.

 

Herefter blev der talt lidt om kontingentfrihed ? hvem, hvad og hvordan ? og her ønskede Allan Christiansen, at der skulle være mere åbenhed omkring dette. Allan Christiansen mente, at punktet skulle have været oppe på en generalforsamling til afstemning.

Som svar på Allan Christiansens kommentarer ? påpegede formand, Sune Blom, at der må være så meget tillid til bestyrelsen, at den får det råderum, der skal til for at få administrationen til at glide.

 

Ove Thulstrup mente også, at det måske skulle have været oppe på en generalforsamling, således at ingen kunne blive ?skudt noget i skoene?.

 

I forlængelse af debatten om kontingentforhøjelse nævnte Thor Brammer Jacobsen, ungdomstræner, at en kontingentstigning i ungdomsafdelingen måske ville være på sin plads med fx 25,- kr. pr. kvartal.

 

Anders Bergholdt ? ungdomstræner ? havde også et spørgsmål til tøjdelen på budgettet ? altså om årgangene selv skal finansiere og/eller om man kan søge om nyt tøj, hvis man mangler ? svaret var ? at man i udgangspunktet selv skal sørge for tøj.

 

Jeppe Müller ? ungdomstræner ? havde også et spørgsmål i forhold til kantinedriften ? nemlig om det bliver Anders Kold Kristensen, der kommer til at  ?skumme fløden? på salg af fx øl og vand?

Svaret var, at kantinedriften fremover vil skabe en væsentlig besparelse på klubbens driftsregnskab. Aftalen evalueres løbende.

 

Hanne Elm mente, at debatten omkring kontingentfrihed skal/skulle tages ad notem.

 

Herefter blev der  stemt om både budget og kontingentnedsættelse.

Begge dele blev vedtaget.

 

Ad 5)

 

Samtlige vedtægtsændringer blev vedtaget ? dog med følgende kommentarer:

 

I forbindelse med medlemmer i restance fortalte Flemming Andersen, at han tidligere har stået nede på banen og bedt folk om at blive væk, hvis de var i restance. Ove Thulstrup

foreslog, at der blot skal stå kvartal ? fremfor ?? inden udgangen af kvartalet første måned?.

 

Ove Thulstrup fortalte ganske kort omkring problematikken ved, hvis hele bestyrelsen går på én gang (sårbarhed i forhold til at være på ?bar bund? m.m.).

Carsten Hansen supplerede med, at han mente, at klausulen med 2 år er for at beskytte bestyrelsen - således at der bliver noget kontinuitet i arbejdet.

 

Ove Thulstrup påpegede i øvrigt, at eventuelle forslag skal sendes ud i god tid ? før generalforsamlingen.

 

Ad 6)

 

Sune Blom blev genvalgt som formand.
Philip Møller blev genvalgt som kasserer.

Tina Strandet Lund blev genvalgt.

Anders Kold Kristensen genopstillede ikke ? og stor tak for det gode arbejde.

Lasse Randbøll blev valgt i stedet for Anders Kold Kristensen.

Peter Noe Poulsen blev genvalgt.

Flemming Kronbøl genopstillede ikke ? stor tak for arbejdet.

Finn Juul genopstillede ikke ? tak for arbejdet.

Jakob Hansen blev valgt i stedet for Finn Juul.

Lærke Krause genopstillede ikke ? tak for arbejdsindsatsen.

Julie Vandal Stage blev valgt i stedet for Lærke Krause.

 

Udover ovennævnte blev Thor Brammer Jacobsen og Bjørn Klubien valgt ind i bestyrelsen ? som henholdsvis ungdomsformand og suppleant.

 

Allan Christiansen påpegede, at han synes, at det har været mærkeligt, at man ? altså Finn Juul ? ikke er blevet ved frem til generalforsamlingen.

Dette var Ove Thulstrup IKKE enig i.

 

 

Ad 7)

 

Udgår

 

Ad 8)

 

Følgende stillede op til valget som revisorer:

 

Allan Christiansen

Benny Christiansen

Torben Kruse

 

Der blev afholdt valgt ? og stemmerne fordelte sig som følger:

Torben Kruse fik 23 stemmer, Allan Christiansen fik ligeledes 23 stemmer og Benny Christiansen fik 20 stemmer.

 

Torben Kruse og Allan Christiansen blev valgt.

 

Ad 9)

 

Carsten Hansen spurgte ind til, hvordan organiserer man sig i klubben?
Er der et ?baneudvalg? ? der tager sig af fordeling m.m.?

 

De Gamle Fixer føler ikke, at de bliver set ? og der er manglende interesse for dem.

 

Formanden svarede, at baneudvalget består af Anders Kold Kristensen og Peter Noe Poulsen. De står for banefordelingen i Gadelandet og Pilesvinget.

Det er, desværre, ikke blevet nemmere at få baner andre steder.

 

Når der fordeles banetider gøres det i fællesskab i bestyrelsen. Det er en prioritering, hvem der får, hvilke tider m.m.

 

Carsten Hansen kommenterede også på træningstiderne ? som ligger onsdag/torsdag aften ved 20.30-tiden ? dårlige tider, synes han.

Thor Brammer Jacobsen, som også spiller, nævnte at ikke alle Gamle Fixer er utilfredse med de sene tider.

 

Flemming Andersen takkede for den kurv, som han modtog tidligere og fortalte at Verner Hansen er kommet på plejehjem.

 

Ove Thulstrup spurgte ind til udsmykningen af klubhuset, hvortil formanden svarede, at det kommer op stille og roligt.

Ove Thulstrup syntes at æresmedlemmerne skal hænges op ? og samtidig foreslog Ove Thulstrup, at alt det gamle materiale skal overdrages ? mens tid er.

 

Carsten Hansen spurgte, hvad planen er med klubbens hjemmeside?

For når man går ind på den, så findes der en masse gammel info.

 

Formanden var enig i, at hjemmesiden skal simplificeres.

 

Torben Kruse spurgte indtil kunstgræsbanen. Formanden fortalte, at processen kun så småt er gået i gang. Vi skal væbne os med tålmodighed. Der kommer til at gå lang tid. Pengene er kun lige bevilliget.

 

Carsten Hansen nævnte, at det ikke er bestemt endnu om, hvorvidt den kommer til lægge ved klubhuset eller et andet sted -  og det er korrekt.

 

Allan Christiansen fortalte at Husum Boldklub heller ikke har fået gang i deres bane endnu ? på trods af bevilling for ca. to år siden.

 

Flemming Andersen fortæller, at han har hørt at Gadelandet måske skal bruges til en hal -  men intet er sikkert endnu.

 

Afslutningsvis takkede Hanne Elm ? Benny - for hans arbejdsindsats til applaus.

 

Referent:

Jeanne Trier Andersen

Luk