Generalforsamlingen 2013
Boldklubben FIX ? Generalforsamling
Den 22. marts 2013
Til stede fra bestyrelsen:
Sune Blom (SB) (formand), Philip Møller (PM) (kasserer), Anders Kold (AK) (herresenior), Anja Bagger Olsen (damesenior), Finn Juul (gamle), Flemming Kronbøl (ungdom) og Peter Noe Poulsen (ungdom).
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent
Dirigent: Matthias Wurtzenfeldt / Referent: Tina Strandet Lund
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Ungdomsafdelingen: Afdelingen vokser sig større og større, faktisk næsten for stor, og der slides en del på banen. Men med god organisation går det ? Der er stor opbakning fra trænere og forældre. I alt er der nu 341 drenge i ungdomsafdelingen.
Dameafdelingen: Der var to 7-mandshold i foråret 2012, i stedet for et 11-mandshold, på grund af mangel på træner. Jan Birkbo har trænet damerne siden efteråret, hvor 11-mandsholdet sluttede midt i rækken. Det gik også ok for 7-mands. Der er kommet en del nye spillere i efteråret. Der blev afholdt 40 års jubilæum for afdelingen, men det var rigtig dårligt vejr, og der var stort set ingen fremmødte. Dameafdelingen fortsætter med både 11-mands og 7-mands og håber, at det kan gå.
Gamle: Afdelingen er blevet lidt større. Der har været spillet med 2 x 7-mandshold, oldboys og et supermasters. Oldboys er det gået utrolig godt for, og de er rykket op til den bedste række. Superveteranerne var suveræne i foråret, men sluttede på en 8. plads i efteråret. Masters blev nr. 6. Rene Frø fortsætter som holdleder for superveteranerne, og Allan for masters. På supermasters er der god stemning, og her fortsætter de også næste år med Jes som holdleder.
Herresenior: Mere og mere tilgang i afdelingen, som nu har fire seniorhold. Muligvis efter sommer kan der oprettes et femte hold, da der er kommet 16 nye medlemmer. Anders Kold er blevet spillende assistent på 1. holdet, mens Christoffer ?Buff? Balle er træner på 2. holdet med Gunleif Christensen som assistent. Nicolai Toft er 3. holdstræner med Julius Rechendorf som assistent.. De nye medlemmer kommer til at stå for 4. Hold.
Generelt går det rigtig godt i seniorafdelingen.
Generelt: Badminton lukker ned. Der var kun tre medlemmer tilbage, og ingen til træning. Jan Daugaard meddeler derfor at afdelingen lukker, dog med mulighed for at genopstå. Til gengæld får vi håndbold i stedet. Den nye afdeling er kommet godt i gang og vælges i dag ind i bestyrelsen. Oprykningen er allerede sikret, tillykke med det.
Kræmmermarkedet er gået ganske udmærket. Der er stadig udfordringer med frivillige timer, og driften af vores egen bod var ikke tilfredsstillende. Stor tak til alle de frivillige.
Økonomien i klubben har været præget af manglende overblik. Særligt i forhold til kontingenter. Der har været mange fejl og manglet mange oplysninger. Der er nu brugt et år sammen med konsulenter fra DBU på at rydde op. Nu er der ved at være styr på kontingenter, restancer og generel økonomi.
Klubhuset er revet ned, og man har kæmpet med at lande den endelige aftale for et nyt klubhus og sikre midlertidige faciliteter. Meningen var, at det skulle starte i januar. Men Københavns Kommune har overvurderet projektet, som er blevet for dyrt (en million kroner over budget). Ergo er sagen sendt i udbud igen med beskæringer og besparelser. Dette skal nu drøftes efter påske. Hvis ja, påbegyndes byggeriet med det samme. I så fald vil det senest stå færdigt den 1. november 2013. Altså vil der ikke være mulighed for omklædning eller lign. i 2013 i vores klubhus.
SPØRGSMÅL: Er Mads Øland helt ude af projektet? Og hvorfor går det i udbud nu? Hvad er kommunens rolle ? de havde jo lovet at sørge for skurvogne eller lignende faciliteter. [SVAR: Mads har været på banen under hele sagen og er også inviteret med videre. Vi må bide ballerne sammen og leve med situationen i et års tid og så få et rigtig godt resultat derefter. Hvad angår faciliteter, er det et skrabet budget. Så vi kan måske selv lægge noget til. Det er ?give and take? i forhold til kommunen, men det skal selvfølgelig kunne fungere i det næste års tid, så det arbejdes der på nu.]
- Forelæggelse og godkendelse af revideret årsrapport
Kasserer er Philip Møller, administrator (bl.a. kontingent) er Jesper Dinsen (JD). PM præsenterede sig selv og JD. Årets gang bød på en meget brat overtagelse af kassererposten, og mange ting der skulle falde på plads. Der skulle skaffes adgange, dannes overblik etc. Det tager tid at lære forretningen af kende, og ansvar og rollefordeling skulle på plads. Desuden er økonomisystemet Kluboffice svært at arbejde i. Der var blandt andet et tilgodehavende på 700.000 kroner på papiret på grund af manglende opdatering og vedligehold af regnskabet. Nu er vi på vej fremad ? men dog ikke helt i mål endnu. Det har været meget op af bakke.
Medlemstal: Vi har nu i alt 583 medlemmer. Der har været lidt svingdørstendens i ungdomsafdelingen. Seniorafdelingen er steget lidt, og håndbold er kommet til. Vi er en klub for ungdommen, som udgør 58 % af vores medlemmer.
Regnskab: Vi fortsætter med den nuværende måde at fremstille regnskabet på, af hensyn til kontinuiteten. Der har været nogle udfordringer med omkostningsarter, brugen af periodiseringer, altså indtægter der f.eks. først indtægtsføres året efter. PM har nu valgt at fortsætte med dette, selvom det ikke er helt korrekt. Med hensyn til tilgodehavender, så havde tidligere kasserer indtægtsført det, der kom i kassen ? JD arbejder med restancelisterne, men desværre er den ikke med i dette regnskab, da de er forsinkede og meget usikre. Derfor er der ingen tilgodehavender på dette års regnskab. Der er desuden ingen nedskrivninger og ingen afskrivninger, da vi i det kommende år får nyt klubhus og nyt inventar. Har ikke tidligere været afskrevet over flere år.
Kontingenterne rammer under faktisk 2011 og budget 2012, og det skyldes primært oprydningen ? der er mange, der har stået opført længe, som egentlig ikke var medlemmer.
Ingen sponsorindtægter, hvilket er ærgerligt, for det har der været tidligere år. Tilskud holder samme niveau. Sommerstævnet har også skuffet, med et overskud på kun et par hundrede kroner. I alt 30.000 kroner mindre end tidligere.
Hvad omkostninger angår, så har der været færre stævneudgifter, mens udgifter til tøj og materialer er steget. Transport er normalt den største post, og den er nogenlunde uændret. Vedligehold af klubhuset er langt under budget på grund af det nye projekt.
Af øvrige omkostninger nævnes kræmmermarked, kontingentrefusion etc.
Resultater er 51.864 kroner og en egenkapital på 206.461 kroner. Dog er egenkapitalen reelt ca. 350,000 kroner pr. Det pointeres, at vi ikke skal være en pengetank, men med nyt klubhus på vej er det godt med lidt ekstra på kistebunden. Ølsalget og tilhørende konto (Mogens) er lukket og flyttet over på vores egen bankkonto ? resultatet derfra er 5.729 kroner. Kræmmermarkedet udgør 71.630 DKK (faktisk tal for 2012).
SPØRGSMÅL: Jesper Dinsen, er han medlem af bestyrelsen, eller er han ansat? Det kræver en generalforsamling at ansætte nogen i administrationen. Og i øvrigt er han allerede valgt som revisor. Det er ikke tilladt ifølge vedtægterne. [SVAR: Jesper er ikke medlem af bestyrelsen. Han er klubbens adm.medarbejder. Der er intet i vedtægterne der ikke er overholdt i denne forbindelse].
SPØRGSMÅL: Hvorfor spørger man ikke nogen af de tidligere bestyrelsesmedlemmer til råds i stedet for at betale KBU for det. For eksempel hvad angår brugen af Kluboffice.
SPØRGSMÅL: Penge fra kræmmermarkedet kommer først året efter. Man kan ikke bogføre dem før året efter, og det er derfor ikke korrekt at indtægtsføre en indtægt, man ikke kender. [SVAR: Kassereren er uenig og bestyrelsen bakker op om den nuværende regnskabsmodel].
SPØRGSMÅL: Restancer og turneringsgebyrer er stort set de samme. Men stævner fra 2005 og frem er gratis? [SVAR: Nej, de er lagt sammen]. Ungdom og senior er vokset, så hvorfor er restancen så lille? De restancer skal med i regnskabet, ellers kan vi ikke stemme om det. [SVAR: En samlet restanceopgørelse vil være tilgængelig i maj 2013. Opgørelsen vil herefter kunne slæses på hjemmesiden].
SPØRGSMÅL: Når man rydder op, har man så ikke slettet nogen? [SVAR: Har man været her tre år uden betaling, så slettes de]. Men man kan ikke bare slette dem og så starte forfra. [SVAR: i restancekartoteket er der blandt andet ungdomsspillere. En retmæssig restance er for eksempel en seniorspiller, der træner aktivt. Men ikke fraflyttede spillere, der har glemt at melde sig ud. Vi er først i efteråret kommet op i omdrejninger, så der er først ved at blive ryddet på nu.]
SPØRGSMÅL: Indtægter fra for eksempel sommerstævne fremgår ikke udspecificeret, så man kan se overskuddet? [Nej, de er taget med under en fælles post. Regnskabsformen lægger ikke op til mere detaljeret oversigt.]
SPØRGSMÅL: Der skal en generalforsamlings beslutning til for at kunne nedlægge ?Cigarkassen?. Kontoen er lukket, og det for så vidt i orden, men vi må ikke lukke selve kassen ? og det står også i vedtægterne, at der skal være et separat regnskab for øl/vand-kassen. [SVAR: Dette er ikke korrekt. Det står igen steder i vedtægterne]
SPØRGSMÅL: kan man så ikke med referatet sende et revideret regnskab ud, så ethvert medlem kan se for eksempel restancer. Vi kan ikke stemme om et regnskab, der er kørt uden hensyntagen til vedtægter etc. Det er uigennemsigtigt og ubrugeligt. Vi kan ikke se, om de forskellige poster er en god forretning eller ej. [SVAR: Kasserer og bestyrelse er ikke enig i indvendingerne. Denne opstilling er fuldstændig magen til tidligere år.]
SB: Som bestyrelsesformand bakker jeg op om dette regnskab. Det er et godt arbejde, der er gjort med det, men der er også kommet relevante input, som vi tager til efterretning. Men vi stemmer som bestyrelse for at godkende regnskabet.
Afstemning om regnskab: 13 for ? 2 imod. Regnskabet er godkendt.
- Forelæggelse og godkendelse af budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent
Kontingenterne er sat til en halv million kroner. Det er måske ambitiøst, men hvis alle betaler, så er det realistisk. Vi får 68.000 kroner af kræmmermarkedet. I alt 669.200 kroner på indtægtssiden. Det er fornuftigt i forhold til tidligere år. Omkostningerne beløber sig til 776.000 kroner i alt ? dette skyldes blandt andet vedligehold i forbindelse med klubhusprojektet på 220.000 kroner.
SPØRGSMÅL: Der savnes et overblik over, hvor meget der egentlig bliver brugt på posten transportudgifter (trænere)? [SVAR: Vi har lige under 60 ungdomstrænere. Det er store beløb, men der er altså også rigtig mange mennesker i ungdomsafdelingen. Vi kommer dog til at spare penge på den post fremadrettet.]
SPØRGSMÅL: Der blev stemt om i 2010, at vi skulle udspecificere transportudgifterne. Det blev vedtaget, at det skulle deles op, så det fremgik hvad der er hvad, telefoni, tøj etc. For eksempel med henblik på hvad der kan trækkes fra, så man ikke bare får ét tal smidt på bordet. Det blev vedtaget, men er ikke overholdt! [SVAR: Tallene er tilgængelige, hvis man ønsker det, men ikke en del af regnskabet.]
SPØRGSMÅL: Vores kontingent stiger med 15 %, mens transportudgifterne falder med ca. 10 %. Men medlemstilgang kræver vel flere trænere? [SVAR: Antallet ændrer sig ikke i praksis, fordi der er mange der spillere der allerede træner/spiller, men som ikke betaler kontingent.] Men hvorfor bliver transportudgifterne så lavere? [SVAR: Bestyrelsen har nogle tanker om at spare på den post. Det pointeres også, at både administrator, Mogens, trænere osv. alle lægger under transportposten.]
SPØRGSMÅL: I forhold til regnskabet for 2010, har vi i år 100,000 kroner mindre i transportudgifter? [SVAR: Det skyldes blandt andet, at der ikke længere skal betales til en forvalter pga. klubhusbyggeri, samt at der er indgået nye aftaler med trænere.]
Kontingentet anbefales fortsætter uændret. Budgettet godkendes af generalforsamlingen.
- Behandling af indkomne forslag
- Ændring af klubbens vedtægter
Badminton udgår, og håndbold kommer ind. Godkendt.
- Forslag om ændret kontingent for spillere, der ikke træner
Ikke alle der spiller, er meldt ind i klubben. Mange der kun spiller af og til, vil ikke betale højt kontingent. Forslaget går derfor på, at man differentierer mellem dem, der træner tre gange om ugen, og dem der kun spiller en kamp hver anden uge. For eksempel spillere på lukket hold eller lignende. Det kunne være 150 kroner i kvartalet for disse medlemmer. Det vil også give ekstra indtægt, da det typisk er spillere, der ikke er eller ønsker at være meldt ind nu.
SB: Som bestyrelse bakker vi ikke op om forslaget, men anerkender problematikken. Vores holdning er, at man som medlem af BK FIX bidrager til solidaritetsprincippet. Desuden er det et administrativt bøvl, hvis vi skal ændre kontingentet og tage stilling til, hvor hyppigt man træner etc.
SPØRGSMÅL: Hvis man ikke træner meget, må man se på hvad man får for de 400 kroner,der gives i kontingent i forhold til hvad der lægges af fodboldtid. Når der er træningskampe, bliver man ikke ringet op og hører ikke noget fra trænerne. Måske er det spillernes egen skyld. Men enten skal der være tilbud til dem, der er kommet i en vis alder, ellers måske muligheden for et lukket hold. Ellers bliver det en svingdør, eller folk bliver helt væk.
SB: Muligheden er der jo, det er bare et spørgsmål om hvor meget man skal betale for det. Det er ikke korrekt, at klubben ikke er interesseret i lukkede hold. Tilbuddene er de samme for alle, der er op til den enkelte, om man vil tage i mod det. Kontingentet er i forvejen lavt, og det er ikke muligt at håndhæve et differentieret kontingent. Uanset holdninger, så er det helt umuligt at føre ud i livet, uanset om det er et sympatisk forslag eller ej. Der er dog enighed om, at det er uacceptabelt at hive spillere ind fra andre klubber i stedet for at tage fra andre rækker.
Forslaget er stemt ned.
- Valg af bestyrelse
- Tina Strandet Lund er valgt ind for dameafdelingen i stedet for Anja Bagger Olsen.
- Peter Noe og Flemming Kronbøl er genvalgt for ungdomsafdelingen.
- Lærke Theil Krause er valgt ind for håndboldafdelingen i stedet for Jan Daugaard fra badminton.
- Valg af to suppleanter
Hans Peter Smidt og Anja Bagger Olsen er valgt.
- Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
Allan og Benny Christiansen er valgt som revisorer, mens Emil Bindslev er valgt som suppleant.
- Eventuelt
INDLÆG: Hvis man er til træning, bliver man udtaget. Men der er så mange spillere nu, at dem der er ukendte i forhold til nye unge trænere ikke bliver tilkaldt til kampe. Også fordi man ikke kommer til træning og træningskampe. Jeg føler, at man ikke får så meget ud af det længere som betalende spiller i BK FIX. Jeg kunne selvfølgelig selv gøre mere ud af det, men jeg savner kontakten ? at man bliver indkaldt ned af telefonlisten. Det er ikke rimeligt, at der ringes til eksterne spillere.
SB: Helt enig i det sidste. Men det er et emne, man skal tage op med den afdelingsansvarlige. Hvis man som senior spiller ikke er enig i tilbud osv., så må man tage det op med afdelingen. AK: 1. holdet har altid været seriøst, 2. holdet er blevet mere seriøst og nu også 3. holdet, som før var et ?telefonhold?. Så nu har vi et 4. hold. Men man skal komme til træning ? der bliver ikke ringet til dem, der ikke kommer.
INDLÆG: Bliver der meldt noget ud omkring baner? Træning etc.?
SB: Vi skal primært bruge Gadelandet og Brønshøj Boldklub, indtil vi med sikkerhed ved, hvordan det bliver nede i klubben. Der kommer en melding efter påskeferien.
INDLÆG: Hvor mange er de i håndbold, hvor bæredygtigt er det?
SB: Der er 13 spillere pt, der kommer fra Freja. Det fungerer som et tilbud ligesom badminton. Der er ikke planer om at starte yderligere hold op.
INDLÆG: Hvad angår baner ? kan 7-mands ikke spille på kunststof? Det er synd for Gadelandet og vores egne baner.
SB: Det er bestemt også tanken, og der er søgt om faste tider til afvikling af 11- og 7-mandskampe.
INDLÆG: Sæt jer nu ind i vedtægterne. Print dem ud, og kør så vidt muligt efter vedtægterne, ellers kan det potentielt ende i kaos. [SVAR: Vedtægterne er overholdt].
SB: Tak for nu ? og tillykke til de ny- og genvalgte!