Menu

Kunstbane til Boldklubben FIX

image
20. marts 2014 kl. 18:36
Københavns kommune har afsat omkring 44 mio. kr. til at renovere idrætsanlæg og etablere nye anlæg i Brønshøj-Husum og ved Bellahøj... Læs mere her!
D.10. marts 2014 besluttede et flertal i Kultur & Fritidsudvalget at afsætte et betydeligt beløb til renovering og etablering af nye og bedre idrætsfaciliteter i Brønshøj, Husum & Bellahøj. Som lokal idrætsforening modtager vi nyheden med stor glæde og takker vores lokale politikkere for deres opbakning i forhold til, at sikre klubbens mange medlemmer, bedre betingelser for at udøve deres sport.

Med tilkendegivelsen af den økonomiske opbakning glæder vi os hermed til at forsætte processen omkring kunstgræsbane ved Boldklubben FIX. Vi håber, at vi i samarbejde med Københavns kommune, kan finde en løsning der udover klubbens mange medlemmer, skoler og fritidsinstitutioner også vil tilgodese vores naboer samt naturen i mosen. 

Vi viderebringer hermed den glædelige pressemedelelse fra Københavns kommunes, Kultur & fritidsforvaltning:

10. marts 2014

43 mio. kr. til idræt i Brønshøj, Husum og Bellahøj

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune har besluttet, at der skal bruges 43,8 mio. kr. på at renovere og etablere nye idrætsfaciliteter i Brønshøj, Husum og Bellahøj.

Sportsglade københavnere kan nu se frem til mere plads og bedre idrætsfaciliteter at boltre sig på i deres fritid. Kultur- og Fritidsudvalget har nemlig besluttet, at der skal bruges 43,8 mio. kr. på at løfte nogle af områdets mange idrætstilbud.

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen glæder sig over aftalen, som han kalder tiltrængt.

"Det er i den grad på tide, at vi har gjort noget ved de nedslidte idrætsanlæg i Brønshøj, Husum og Bellahøj. Rigtig mange københavnere dyrker idræt, og de har krav på tidssvarende faciliteter, der fungerer, så de kan dyrke idræt i fællesskab", siger Carl Christian Ebbesen og fortsætter:

"Jeg er glad for, at det har været muligt at afsætte så mange penge til Brønshøj, Husum og Bellahøj, så det bliver muligt for flere, både at dyrke, men også at nyde sport, når der f.eks. bliver plads til endnu flere tilskuere til kampene i hallen i Energicenter Voldparken", siger borgmesteren.

Pengene fordeler sig således:

  • Brønshøj Sportshal: 7 mio. kr. til blandt at nyindrette hallen.
  • Genforeningspladsen: 12,9 mio. kr. til energioptimering af skøjtebanen.
  • Energicenter Voldparken: 3,5 mio. kr. til at oprette flere tilskuerpladser.
  • Boldklubben FIX: 10,2 mio. kr. til en kunstgræsbane.
  • Tingbjerg Idrætspark: 0,6 mio. kr. til et nyt kontor og depot.
  • Bellahøj Hallen: 0,8 mio. kr. til et nyt halgulv.
  • Grøndal Multicenter: i alt 8,8 mio. kr. til blandt andet renovering af kunstgræsbane, renovering af cafeen samt en række andre områder.

Der er helt ekstraordinært blevet 132 mio. kr. til rådighed til at renovere og etablere idrætsanlæg, fordi Københavns Borgerrepræsentation i forbindelse med budgettet for 2010 besluttede at sælge en række ejendomme og øremærke salgsprovenuet til blandt andet idrætsanlæg.


Luk